Tirsdag den 21. august måtte vi tage afsked med Oliver. Igennem længere tid havde han haft problemer med bagbenene. Men ved genoptræning og svømning kunne vi holde ham i gang. Desværre gik det alt alt for stærkt den forkerte vej og selv med daglig svømning blev han svagere og svagere i bagparten. Han var frisk i hovedet til det sidste, men han skulle ikke leve et liv hvor han ikke kunne bruge sine bagben og derfor ikke kunne jagte bolde, løbe efter de to andre eller ganske simpelt gå op af et lille trin. Vi kørte Oliver en tur ned på Løkken strand som han elskede og der fik han en meget lille gåtur, det er et skønt minde, og jeg er sikker på han også nød turen.

Så farvel Oliver, du vil blive savnet enormt meget af alle som mødte dig. Du var noget helt helt specielt, og vi savner dig så forfærdeligt meget.

Hils på regnbuebroen skønne ven
 

Regnbuebroen;
Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen. Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Der er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt.

Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting; alle som een savner de deres kære, som engang var dem nær, og som de måtte lade tilbage.

Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver hen over det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.

Det har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.

Derpå krydser vi Regnbuebroen sammen…