Den Franske Bulldog - Standarder


"Den franske bulldog er en fantastisk hund. Selvstændig, charmerende, sjov og underholdende. Hvis man først er faldet for denne dejlige race, så er man solgt for livet."

Historie:

Den første raceklub for fransk bulldog blev dannet i Paris i 1880, og den første stambogsføring var i 1885. Den første standard blev fastlagt i 1898, da den franske kennelklub godkendte racen. Racen menes at stamme fra Chincha bulldoggen, som er fra det gamle Peru. Denne hund havde mange lighedspunkter med vores Franske bulldog. Men om disse også indgik som alvsmateriale er man usikker på. Man er lidt mere sikker på at der i midten af 19. hundrede tallet udvandrede mange arbejdere fra England til Frankrig og de havde deres små bulldogger med. Disse minature bulldogger, som menes at nedstamme fra den engelske bulldog, skabte gennem systematisk avl en hund som kunne bruges til selskabshund. Denne bulldog med tulipan ører blev hurtig populær i Frankrig. Opdrætterne var ikke så nøjeregnende i avlen og både krydsninger mellem terrier og mops fandt sted. Pludselig begyndte der at dukke bulldogs med opretstående ører op. Denne bulldog blev grundstammen til vor tids franske bulldog. . De første franske bulldog menes at være kommet til landet i 1905-1906 Den danske bulldogklub blev oprettet i 1908. Den franske findes i farverne brindle, broget og fawn. Fawn blev godkendt i 1994.

Portræt:

Hvis man vælger den fransk bulldog som sin hund skal man være forberedt på at man får et familiemedlem, og ikke ”bare” en hund. Den franske vil hurtigt falde ind i familiens rytme, og forvente at være en del at denne. De elsker at være midtpunktet, og har det bedst når de befinder sig tæt på familien. Dog kan de sagtens være alene hjemme. Den franske bulldog vil straks mærke ændringer i ejerens humør og vil gøre alt for at opmuntre dig. Den er meget opfindsom og elsker når man ligger mærke til den, og den er altid parat til leg. Den er meget egenrådig og man kommanderer ikke med den, skal man opnå gode resultater så må man ”forhandle”. Den udvikler sig bedst hvis man behandler den godt og tager sig kærligt at den. Den kan godt tåle at blive forkælet (tro mig, det er svært at lade være) men den skal lære at nej betyder nej. Dens snorken vender man sig hurtigt til og efter få dage er den meget svær at undvære. Nogen mener at den franske ikke behøver så meget motion. Det er jeg ikke helt enig i, vi går lange ture med vores uden problemer, og de elsker det. De kræver selvfølgelig ikke så meget motion som feks brugshunde, men en time eller to med gåtur, leg eller anden aktivering vil de sætte pris på. De skal dog ikke have voldsom motion når der er meget varmt. Nogle bulldogs er ikke glade for vand, men dem som er glade for det våde element vil elske en badetur, specielt hvis det er varmt. Svømning er også godt som motionsform, da det styrker deres ryg og led. En fransk bulldog vejer mellem 8-14 kg. Den franske er en robust og stærk hund, men med et blødt hjerte. Jeg kender ingen hund der kan føle sig uretfærdigt behandlet som en bulldog der har fået skæld ud.

Bulldoggens lov om ejerskab:

 

  • Hvis jeg synes om den, er det min.
  • Hvis jeg har den i munden, er det min.
  • Hvis jeg kan ta' den fra dig, så er det min.
  • Hvis jeg havde den for lidt siden, så er det min.
  • Hvis det er min, må det aldrig se ud, som om det er din.
  • Hvis jeg bider den i stykker, er alle stumperne mine.
  • Hvis den ser ud omtrent som min, så er det min.
  • Hvis jeg så den først, så er det min.
  • Hvis du leger med den og lægger den fra dig, bliver det automatisk min.
  • Hvis den bliver ødelagt, så var det ikke min fejl, og så er den naturligvis DIN.

Bulldoggens 10 bud:

 

  1. Hunden må ikke være inde i huset.
  2. Hunden må være i huset , men kun i nogle værelser.
  3. Hunden må være i alle husets værelser men den må ikke springe op i møblerne.
  4. Hunden må godt springe op i de ældste af møblerne.
  5. Hunden må godt springe op i alle møblerne, men må ikke sove i sengen hos Far og Mor.
  6. Hunden må godt sove i sengen, men kun når den får lov af Far og Mor.
  7. Hunden må sove på sengen, men ikke under dynen.
  8. Hunden må sove sove under dynen, men kun når den får lov af Far og Mor.
  9. Hunden må sove under dynen hver eneste nat.
  10. Far og Mor skal spørge om de må sove under dynen.

Gode bøger om den franske bulldog:

Danske:

  • Dansk Kennel Klub; Engelsk og fransk bulldog
  • Bulldog-klubben; 100 år

Engelske:

  • D. Caroline Coile, Ph. D; A complete pet owner´s manual, French Bulldogs
  • Kathy Dannel; The French Bulldog

 


Side fra NetForDig