Flere og flere vælger at råfodre deres hunde, vi valgte at starte fordi det var utrolig svært at få Ohio til at spise. Vi havde stort set prøvet alt og blev enige om at forsøge. Allerede efter to dage var vi klar over at det var det bedste vi nogensinde havde gjort for vores hunde. Ohios øjne strålede, pelsen skinnede. Energien steg samtidig med hun blev mere rolig. Forstået på den måde at hun havde mere energi på den daglige gåtur, mens hun hjemme faldt mere til ro og lagde sig til at slappe af i stedet for at vandre hvileløst rundt. En sidegevinst har også været at hun siden vi gik over til råfodring ikke har været ved dyrlægen til andet end sin årlige vaccination, bortset fra en pote som hun skar op og en allergisk reaktion på et hvepsestik. Før vi begyndte var vi ca ved dyrlægen en gang om måneden men forskellige småting som forkølelse, lungebetændelse, udslæt og meget mere. Nu råfodrer vi alle vores hunde, fordi vi mener det er den rigtige måde at fodre på.

Mange syntes det kan være uoverskueligt at begynde at råfodre og jeg skal være den første til at give dem ret. Sådan havde jeg det nemlig også selv da jeg skulle i gang. Men der findes utrolig mange som er villige til at hjælpe dig igang, både private og forhandlere. Dog vil jeg anbefale at man finder en eller to personer som man lytter til i starten, da der er utrolig mange måder at råfodre på og ingen er mere rigtige end andre. Men netop fordi der er mange måder at gøre det på kan du tilpasse det til din hund og din hverdag. Og når de første uger er gået så vil du ikke finde det mere besværligt end at fodre med tørfoder og samtidig vil din hund elske dig for det.

Jeg vil ikke gå så meget ind i de forskellige måder at fodre på, men i stedet henvise til nogle links hvor vi henter vores inspiration og viden fra. Men har du spørgsmål skal du være velkommen til at kontakte os.

Rigtig hundemad Aalborg

Mogens Eliasen

 

 


Side fra NetForDig